Født 1956 i Kgs. Lyngby
Opvokset i Randers og omegn
Uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i Aalborg, 1980
Første novelle "Min gode ven Kalle" offentliggjort i Information, 1984
Debuterede i 1987 med romanen "Havfruer kan ikke drukne" på forlaget Gyldendal
Uddannet fra Forfatterskolen i København, 1989
Har modtaget Peder Jensen Kjærgaard og hustrus forfatterlegat samt arbejdslegater fra Autorkontoen og Statens Kunstfond
Bor i København og arbejder i DR
Medlem af bestyrelsen for Danske Skønlitterære Forfattere fra 2011-2019
Regn-skov, i:
REGN-SKOV - Poul Pedersen med Anders Bonnesen & Kit Kjølhede, Forlaget * (asterisk), 2015
Nattog til Stockholm - møde med en rejsefælle, i:
Ugletegn og sneglespor - portræt af Ulla Ryum, i:
Om mit forfatterskab
Litteratur er at give sprog og form til tanker, følelser og fornemmelser. Jeg bliver selv klogere mens jeg skriver. Det er en erkendelsesproces hvor jeg ikke ved hvor skriften fører mig hen, og hvor historien ender.
Litteratur er også fantasi og indlevelse. Et forsøg på at forstå verden omkring os, og hvad det vil sige at være menneske.
Mine første bøger har i høj grad kredset om den indre verden og har ofte udspillet sig på grænsen mellem drøm og virkelighed, med elementer af eventyr, myte og fantastik.
I min seneste bog "Frie borgere" forsøger jeg at se lidt ud i fremtiden ved at kigge på nutiden og forestille mig hvordan det hele kan udvikle sig, og hvordan det vil påvirke relationerne mellem mennesker.
DRAGEN
På bjergets top sidder dragen mellem stjerner og rimtåge. Med ildtungen slikker den sig varm. Den må blive på sin plads, for den ruger æg for en uddød fugleart. Når ungerne er flyvefærdige, lader den dem flyve til hvert sit verdenshjørne, så alle kan få miraklet at se. De døde lever, fordi der findes drager.
EDDERKOPPEN
Edderkoppen kravler ned ad bjerget med en fin hvid tråd efter sig. Rundt og rundt vandrer den, mens den væver bjerget ind i sit spind. Bjerget ligger som en lysende kokon i solskinnet og ser ud som det letteste i verden. Et vindpust rammer det, bjerget slipper jorden og flyver med blæsten op over skyerne.
ELEFANTER
I hjertet er der elefanter. Når jeg lægger øret til, kan jeg høre dem derinde. Hvis hjertet går i stykker, mødes vi, og de buldrer ud i verden med løftet snabel.
